No products in the cart.
Bæredygtighed
Tøjbranchen er en af klodens helt store udledere af CO2. Der bliver produceret for meget tøj, og vi bruger det i for kort tid.
En stor grund til at tøjet bruges i så kort tid er, at det simpethen ikke er produceret ordentligt. Når tøj bliver masseproduceret sparer producenterne, hvor det er muligt for at holde omkostningerne nede. Men det resulterer i tøj, der går ud af form, mister farven eller på anden måde falder fra hinanden, fordi der ikke er brugt energien på at fremstille et kvalitetsprodukt.
Det vil jeg gøre op med.
Når jeg producerer tøj er min vigtigste mission at lave et produkt, der holder mange år i fremtiden. Jeg bruger kun kvalitetsmaterialer, og alt mit tøj bliver lavet med ekstra sømrum, så det nemt kan lægges ud eller ind, hvis éns figur ændrer sig med årene. Jeg har fokus på, at alt jeg laver skal kunne repareres så nemt som muligt, så det også er økonomisk fornuftigt for dig som kunde at holde liv i tøjet.
Jeg tilbyder gratis tilretning på alle mine produkter umiddelbart efter køb, så vi sikre en pasform, der passer netop dig.